Nyttig info

Ladestandere

Information om ladestandere, elnet, overblik over hvilke huse der hænger sammen og vejledning til hvordan du skal agere hvis en sikring springer samt hvem der har ansvaret.

Læs informationen her.

Brev til Grundejer om ladestandere – læs det her.

Antenneanlæg
Antenneanlægget ejes af grundejerforeningen og er et sløjfeanlæg med coax-kabler fremført fra hovedforstærker ved Røjlevangen 80 og via krybekældrene ind til første stik i hvert enkelt hus. Grundejerforeningen opretholder forbindelsen til de enkelte huse. Grundejerne må ikke, ved deres adfærd, ændringer af kabelforbindelse eller tilslutning af apparater, forstyrre signalet for de øvrige grundejere. Anlægget vedligeholdes af AV Vision.

Antenneanlægget distribuerer tv-signaler fra Boxer og bredbånd fra Bolignet-Aarhus. Hver enkelt husstand kan frit vælge at tegne abonnement hos Boxer og/eller Bolignet-Aarhus.

El
Elselskabet er ansvarlig for elkabler ind til de enkelte huses elmåler. Hver enkelt grundejer er ansvarlig for, at elinstallationerne i husene er i forsvarlig og lovlig stand. Kablerne er fremført i krybekældrene under husene.

Fjernvarme
Fjernvarme leveres af Høje Taastrup Fjernvarme, som har ansvaret for ledningerne helt frem til og med hovedventil og varmemåler i det enkelte hus. Ledningerne er fremført i krybekældrene under husene.

Varmeanlæg

Vedligeholdelse af Unic 119 varmeanlæg – ny version

Filtre til varmluft cirkulationsanlæg kan købes hos Peter Svejdal, Røjlevangen 98, for 50 kr. pr. stk. (46×50 cm).

Kloak og regnvandsrør
Høje-Taastrup Forsyning har ansvar for kloak- og regnvandsrør frem til hver enkelt grundejers skel. Grundejer har ansvaret på egen grund. Her vil det være en god ide at have forsikret skjulte rør og stikledninger til nyværdi, idet det kan blive en bekostelig affære, at få lavet et sammenfaldet kloakrør.

Telefon
TDC har ansvar for telefonkabler helt frem til og med det første stik i hvert enkelt hus. Stikledninger er ført i rør fra fortov og ind i husene via krybekælder.

Vand
Kommunen leverer vand til hovedstophanerne i vejen. Grundejerforeningen er ansvarlig for de fælles vandstikledninger fra hovedstophanerne til skel for den nærmeste grundejer. Ledninger er fremført under husene. Hver enkelt grundejer er ansvarlig for vandledninger på egen grund. Hver enkelte grundejer bør derfor have en forsikring, der dækker skjulte rør og stikledninger helt ud til afbryder ved hovedledning. Kutyme er, at udgifter til brud på fælles vandstikledning dækkes af den anmeldende grundejers forsikring. Grundejerforeningen har ikke tegnet forsikring herfor.

Husk
Den enkelte husejer har pligt til at give fri adgang i forbindelse med reparation af rør og ledninger i krybekælder. Det påhviler grundejeren, såfremt hun/han vil have åbningen dækket som før, selv at afholde udgifterne hertil.

Gadebelysning
Gadebelysningen på foreningens stikveje drives og vedligeholdes af kommunen.

Veje
Stamvejen (tværvejen i H’et) på Røjlevangen er kommunal, medens stikvejene på Røjlevangen og Baunevej er private.

Stolper – advarsel

Adgang til mur i skel

Vedligeholdelse af eternittag